Pasteur

Louis Pasteur blev født i 1822 i Dole, Frankrig. Han er for evigt en del af medicinens historie, idet Pasteur har haft betydning for nutidens opfattelse af sygdom. Hans navn bruges i dag i ordet pasteuriseret, som dagligt bruges i sammenhæng med mælk og æg.

Pasteur opdagede bakterierne. Hans opdagelse var med til at ændre opfattelsen af medicin og sygdom. 

Pasteur var vigtig af tre grunde, han viste nemlig:

• at der var en sammenhæng mellem bakterier og sygdom
• at sygdomme kunne forebygges, hvis man vaccinerede med svækket bakterie
• at håndvask nedsætter mængden af bakterier på hænderne, og derved nedsættes smitte

De første vacciner 

I april 1881 kunne Pasteur og hans hold svække miltbrandbakterier og derved producere en vaccine. 

Vaccinen blev testet i 60 får. Pasteur lod ti får være og delte de resterende 50 får i 2 grupper på femogtyve. En gruppe blev vaccineret med hans vaccine, mens den anden gruppe ikke blev vaccineret. Alle halvtreds får fik derefter indsprøjtet miltbrand. De får, der ikke var vaccineret, døde inden for to dage. Den vaccinerede gruppe blev ikke syge. Forsøget viste, at Pasteur ikke overdrev virkningen af hans vaccine.

Rabies/hundegalskab

Efter succesen med miltbrand vendte Pasteur og hans hold sig mod sygdommen rabies. Rabies/hundegalskab var dengang relativt almindelig i Frankrig. Sygdommen kom oftest efter hundbid og de ramte led en smertefuld død. Pasteurs holdet sporede rabies til hjerne og rygmarv i angrebne dyr. Ved hjælp af tørret rygmarv producerede de en vaccine mod rabies.

Vaccinen blev først afprøvet på dyr, og som ventet overlevede de. 

Men Pasteur havde et alvorligt problem. Ville vacciner som virkede på dyr også virke på mennesker?

Pasteurs 1. vaccine på mennesker

I 1885 blev en ung dreng Joseph Meister bidt af en gal hund. Hans mor bragte ham til Pasteur. Der var en stor risiko for at drengen ville dø en pinefuld død, hvis der ikke blev gjort noget - men problemet var, at man ikke kunne være 100% sikker på, at han var blevet smittet. Efter megen diskussion besluttede Pasteur at løbe risikoen og vaccinerede Joseph Meister.

"Da dette barns død syntes at være uundgåelig, besluttede jeg, ikke uden nervøsitet, at afprøve den metode, som havde virket med succes på hunde, på Joseph Meister."

Tres timer efter bidet og i overværelse af dr. Vulpian og Grancher blev unge Meister vaccineret i en hudfold med femten dage gammel rygmarv fra en kanin, der var død af rabies.

Drengen overlevede, og Pasteur vidste, at han havde fundet en vaccine mod rabies. Tre måneder senere, undersøgte han Meister igen og fandt, at drengen var ved godt helbred.