Ofte stillede spørgsmål om influenza

Influenza er en akut infektion i luftvejene forårsaget af influenzavirus. Sygdommen optræder oftest som sæsoninfluenza i løbet af de tre vintermåneder.

Fra du er blevet smittet til symptomerne viser sig, går 1-3 dage. Symptomerne er hurtig temperaturstigning til 39 eller 40 grader med hovedpine, muskel- og ledsmerter.

Ydermere forekommer lokalsymptomer som snue, halssmerter, hæshed og hoste. Sygdommen varer ofte 4-6 dage, men træthed og hoste kan vedvare i 8-10 dage.

I nogle tilfælde kan influenza give anledning til lungebetændelse, men oftere skyldes lungebetændelsen, at der kommer endnu en infektion oveni.

Tilkommende infektioner i de øvre luftveje kan give bihule- eller mellemørebetændelse. 

I de år, hvor Danmark har en influenzaepidemi ses en overdødelighed på ca. 1000 personer.I nogle tilfælde kan influenza give anledning til lungebetændelse, men oftere skyldes lungebetændelsen, at der kommer endnu en infektion oveni.

Tilkommende infektioner i de øvre luftveje kan give bihule- eller mellemørebetændelse. 

I de år, hvor Danmark har en influenzaepidemi ses en overdødelighed på ca. 1000 personer.

Fordi du ved vaccination opnår beskyttelse mod influenza. Beskyttelsen opnås i løbet af 2-3 uger efter vaccination og holder sædvanligvis 6-12 måneder. Hvor godt du er beskyttet i en influenzasæson afhænger af, hvor god World Health Organisation (WHO) har været til at forudsige hvilke influenzavirus, der vil dominere den kommende sæson.

Hos yngre, raske personer forebygger vaccination 70-90% af sygdomstilfælde forårsaget af influenzavirus.

Hos ældre personer er beskyttelsen mod alvorlige komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald op til 50%.

Sæsoninfluenzaen: Sæsoninfluenza også bare kaldet influenza er en infektionssygdom, som rammer luftvejene. Influenza spredes let fra person til person. Influenza rammer os danskere i løbet af vinteren og kaldes derfor også sæsoninfluenza. Sæsoninfluenza skyldes oftest et virus fra en af de to undertyperne A eller B. Disse virus har besøgt os år efter år, men har alligevel ændret sig en lille smule hver gang - så vi bliver stadig syge, når vi støder ind i dem. Sæsoninfluenzaen kan have alvorlige følger og hvert år dør flere danskere på grund af influenza til trods for, at der er gratis vaccination til alle over 65 år og risiko patienter.

Fugleinfluenzaen: Fugleinfluenza får du, hvis du bliver smittet med et influenzavirus, som ellers normalt kun giver influenza hos  fugle. Influenzavirus holder sig normalt til sin art, men det sker, at virusset ændrer sig, så det kan springe over i en anden art. Smitte sker ofte, der hvor mennesker og det pågældende dyr bor tæt sammen. Det er dog ikke ensbetydende med, at et menneske med fugleinfluenza kan smitte et andet menneske med fugleinfluenza, så ofte stopper epidemien der.  

Svineinfluenzaen: I foråret 2009 dukkende en ny influenzatype op i Mexico. Mange tusinde blev inficeret og syge. Influenzaen spredte sig til Texas og Californien. Forskerne fandt ud af, at denne nye influenza stammede fra svin, og at virus havde ændret sig, så det ikke blot kunne smitte fra dyr til mennesker, men også kunne smitte fra menneske til menneske. Selve sygdommen svineinfluenza viste sig at være forholdsvis mild - men man så dødsfald særligt blandt helt unge.

Normalt ændrer influenzavirus sig lidt hver sæson. Men omkring 3 gange i hvert århundrede ændrer et influenzavirus sig meget. Når dette sker, vil vi stå overfor et virus, vi slet ikke har mødt før. Vi vil derfor ikke have opbygget noget immunforsvar og en stor del af jordens befolkning bliver smittet og syge. Dette kaldes pandemi (fra græsk pan = alle, demos = folk) eller global epidemi. Hvis virusset samtidig er meget potent, bliver vi meget syge ofte med dødelig udgang.

WHO afgør, hvornår vi har en pandemi, og ud fra forskellig kriterier, for eksempel hvor mange er smittet i hvor mange lande på hvilke kontinenter.

I 1918 tog H1N1 influenza livet af op mod 50 mio. mennesker, vel at mærke på et tidspunkt hvor verdens befolkning var på under 2 mia. (1 ud af 40 mennesker omkom i denne influenzapandemi).

I 2009 havde vi igen en pandemi med H1N1. Dette virus, viste sig ikke at være så dødbringende som det var tilfældet i 1918. Mange blev syge men heldigvis sjældent med dødeligudgang.

Influenzavirus ændrer sig meget hurtig og let - hvilket er årsagen til, at vi skal influenzavaccineres hvert år med en ny vaccine.

Et virus har brug for en levende celle for at kunne formere sig.

Udenfor levende celler er virus bare en hvilende partikel, men i en celle vil virus kunne overtage værtscellens produktionsapparat. Virus får værtscellen til at producere nye viruspartikler, som ved cellens død frigives til omgivelserne, hvorved nye celler kan inficeres.

Influenza virus er en stor gruppe virus. Normalt ændrer influenzavirus sig lidt hvert år. Denne lille ændring er nok til at vi bliver syge hvert år. Vores immunsystem kan ikke fuldt ud bekæmpe virus, da det jo har ændret sig lidt siden sidste år.

En gang i mellem kan to forskellig influenzavirus (for eksempel et fra svin og et fra menneske) inficere samme celle, og helt nye typer influenzavirus opstår. Disse kan være meget smitsomme, da vores immunsystem ikke tidligere har set denne nye type virus. Det kan medføre en pandemi, den seneste svineinfluenzaen i 2009.