Spørgsmål og svar - vacciner

Når vi bliver vaccineret, giver vi vores immunforsvar en skabelon af hvordan den rigtige 'sygdom' ser ud. Ud fra denne skabelon danner kroppen antistoffer. Antistofferne vil så bekæmpe sygdommen, når den kommer. Når antistofferne møder det virus/ bakterie, som det er skræddersyet imod, griber de hurtigt ind og bekæmper sygdommen, inden du får symptomer.

Hvis du i stedet for vaccinen for eksempel mod mæslinger fik sygdommen, så vil dit immunforsvar gøre fuldstændig det samme. Det vil også danne antistoffer. Forskellen er blot at antistofferne nu skal bruges til at bekæmpe en sygdom, der allerede har fået fat - og altså ikke før du bliver syg. Hvis man først er blevet syg risikere man at få følgesygdomme, som for eksempel lungebetændelse, mellemørebetændelse, betændelse i nervesystemet og død.

Bortset fra den årlige tilbagevendende influenza har Danmark ikke været ramt af alvorlige, smitsomme sygdomsepidemier i mange årtier. Det kan vi blandt andet takke vaccinationsprogrammerne for. De sygdomsfremkaldende virus og bakterier findes dog stadig, og vi kan hurtigt støde på dem igen, hvis vi holder op med at vaccinere.  

De "gamle" sygdomme er kun væk, så længe vi vaccinerer dem væk.

Dine vaccinationer beskytter også dine medmennesker

Er du vaccineret mod mæslinger, så beskytter du ikke kun dig selv, men også dine omgivelser; dine venner, kolleger og din familie. Dette kaldes flok-immunitet. Så længe næsten 98% af os er vaccineret vil et mæslinge-virus have svært ved at sprede sig. Falder antallet af vaccinerede til under 85 %, så ryger flok-immuniteten, og konsekvensen bliver "små" mæslinge epidemier - dette er indenfor de senere år set i både Tyskland og Schweiz.

Effekten af flok-immunitet er specielt vigtig for mennesker med et svagt immunforsvar. Det er blandt andet børn med medfødte immundefekter, som ikke kan blive vaccineret. Disse børn er helt afhængige af, at vi andre er vaccineret; de bliver med andre ord indirekte beskyttet ved at hovedparten af flokken er vaccineret.

Normalt ændrer influenzavirus sig lidt hver sæson. Men omkring 3 gange i hvert århundrede ændrer et influenzavirus sig meget. Når dette sker, vil vi stå overfor et virus, vi slet ikke har mødt før. Vi vil derfor ikke have opbygget noget immunforsvar og en stor del af jordens befolkning bliver smittet og syge. Dette kaldes pandemi (fra græsk pan = alle, demos = folk) eller global epidemi. Hvis virusset samtidig er meget potent, bliver vi meget syge ofte med dødelig udgang.

WHO afgør, hvornår vi har en pandemi, og ud fra forskellig kriterier, for eksempel hvor mange er smittet i hvor mange lande på hvilke kontinenter.

I 1918 tog H1N1 influenza livet af op mod 50 mio. mennesker, vel at mærke på et tidspunkt hvor verdens befolkning var på under 2 mia. (1 ud af 40 mennesker omkom i denne influenzapandemi).

I 2009 havde vi igen en pandemi med H1N1. Dette virus, viste sig ikke at være så dødbringende som det var tilfældet i 1918. Mange blev syge men heldigvis sjældent med dødeligudgang.

Influenzavirus ændrer sig meget hurtig og let - hvilket er årsagen til, at vi skal influenzavaccineres hvert år med en ny vaccine.

klik her - for flere oplysninger

Klik her - for flere oplysninger

Klik her - for flere opslysninger

Klik her - for flere oplysninger