Flere vaccinationer - forskudt eller på samme tid?
Alle vacciner kan principielt gives samtidig, forudsat at de gives i separate injektionssprøjter og på forskellige injektionssteder, f.eks. højre og venstre skulder eller lår. Hvis levende vacciner, for eksempel MFR, (som vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde på en gang) ikke gives samtidig bør der gå minimum 4 uger mellem indgivelse af to levende vacciner.
Er der tale om inaktiverede vacciner, for eksempel influenza, behøver man ikke at tage nogen særlige forbehold for tidsintervallerne mellem vaccinationerne. Din læge vil dog vide besked - så spørg der.
Vacciner
Vi vælger at blive vaccineret for at beskytte os selv og vores børn mod alvorlige sygdomme. I Danmark får vores børn tilbudt gratis vaccination via børnevaccinationsprogrammet - et tilsvarende program findes ikke for voksne.
Nogle vacciner er gratis i forskellige aldersgrupper og ved forskellige sygdomme. Du vil i samråd med din læge altid kunne blive vaccineret med de i Danmark tilgængelige vacciner. Du må dog regne med selv at skulle betale for nogle vacciner.
Vacciners sikkerhed
Det er yderst vigtigt, at vacciner har meget få bivirkninger. De gives jo til raske personer.
Læs mere ...