Levende svækkede og inaktiverede vacciner - hvad er forskellen?

Vacciner udnytter immunforsvarets evne til at "huske". Vacciner er netop udviklet med henblik på at ligne den sygdomsvoldende mikroorganisme, men UDEN at forvolde sygdom. Ved at vaccinere får man altså "foræret" immunitet mod en given bakterie eller mikroorganisme uden at blive syg af det. Den immunitet hjælper os, når vi senere i livet møder den "rigtige" mikroorganisme til hurtigt og effektivt at fjerne den fra kroppen, uden at vi bliver syge.

En vaccine skal altså ligne den mikroorganisme, den beskytter imod, men må ikke selv forvolde sygdom. Vacciner kan laves på flere måder:

Levende, svækkede vacciner

Den ene måde er ved at "svække" den mikroorganisme, som forvolder sygdom og så bruge den svækkede mikroorganisme som sin vaccine. Det har man fx gjort ved MFR (mæslinger, fåresyge, røde hunde), gul feber og tyfus. Man har på forskellig vis svækket det oprindelige virus til en meget svag variant, der stadig ligner det oprindelige virus, men uden at kunne give anledning til andet end meget milde sygdomssymptomer.

Inaktiverede (dræbte) vacciner

En anden måde er ved at inaktivere det pågældende virus eller bakterie. Det kan man gøre ved simpelthen at "dræbe" mikroorganismen, før den bliver brugt som vaccine eller blot bruge dele af mikroorganismen. Eksempler på inaktiverede vacciner er influenza, polio, hepatitis A (leverbetændelse). Inaktiverede vacciner er ikke i stand til at dele sig i kroppen og kan således ikke give anledning til egentlige sygdomssymptomer.

Når man alligevel kan opleve eksempelvis let feber efter vaccination med inaktivede vacciner, skyldes det at man ved selve vaccinationen netop aktiverer immunforsvaret. Let feber skyldes altså at immunforsvaret aktiveres, og er altså en naturlig følge af at blive vaccineret.

Toxoid vacciner

Toxoid vacciner indeholder det inaktiverde toxin (giftstof) som normalt forårsager sygdom, og indeholder altså ikke hele eller dele af mikroorganismer. Eksempler på denne type vaccine er tetanus (stivkrampe) og difteri.

Subunit-vacciner

I stedet for at indgive hele virus eller bakterier, kan man i laboratoriet formstille dele (subunits) af mikroorganismer, som aktiverer immunsystemet. Eksempler på denne type vaccine er Hepatisis B (leverbetændelse), HPV (human papillomavirus) mod livmoderhalskræft og kønsvorter.